The Blog-files: Feed Your Newsfeed 21.01.2014, 0 Kommentarer

Hvad laver du til daglig? Jeg går i 1.g på Odense Katedralskole på linjen Engelsk A, Samfundsfag B og Mediefag B. Derudover elsker jeg at se inspirerende og kreative film, fotograferer, læse bøger og blogge. Selvfølgelig går der også meget tid med at være sammen med min familie, venner, passe skolen og træne!

Hvor længe har du blogget? Jeg har haft to forskellige blogs, så jeg har blogget i godt 2-3 år tilsammen.

Hvordan vil du beskrive din blog? Jeg er ikke meget for at “stemple” min blog, da jeg egentligt bare deler det, jeg synes er interessant og inspirerende. Dette kan være mode, film, musik, beauty, mad, bøger, hverdag og “debatter” :)

Hvordan vil du beskrive din stil? Min stil varierer meget fra årstid til årstid - men jeg har altid haft et godt øje til det sporty samt soft grunge!

Hvad inspirerer dig? Selvfølgelig inspirerer andre bloggere mig - samt modemagasiner, online magasiner, streetstyle, osv. Der er egentligt ikke én bestemt blogger, jeg “ser op til”. Jeg kan godt lide at hente inspiration fra så mange som muligt, da min stil i bund og grund er ret bred. Derudover synes jeg også, at specielt fotografer, filminstruktører og specifikke film/bøger er meget inspirerende - når en historie først fanger mig, bliver jeg helt opslugt af den!

Snake print tørklæde fra BESOS.

Hvor High-Street shopper du? Når jeg befinder mig i Málaga, hvilket jeg ofte gør, bruger jeg altid flere timer inde i Zara (specielt TRF!). I Danmark har jeg egentligt ikke nogle bestemte favoritter (udover Monki og Urban Outfitters) - men jeg kan godt lide butikker som Dr. Adams (i Odense) og Wood Wood - og selvfølgelig en masse vintage/genbrugsbutikker! Dog synes jeg, at udvalget i Odense ofte er kedeligt, derfor er jeg meget til online shopping :)

Hvem er din yndlingsdesigner? Kenzo, Isabel Marant, Amor Lux, Comme Des Garcons og ACNE laver fedt tøj gang på gang - men designere som Valentino og Elie Saab laver simpelthen de smukkeste kjoler!

Yndlings danske designer? Wood Wood og Stine Goya er ret fedt!

Hvad skiller du dig aldrig af med? Min mors lille Chanel taske, som jeg “låner".

Hvad er et typisk hverdagsoutfit? Jeg føler mig mest tilpas i et par jeans med en fed sweatshirt eller lækker strik til - skovalget afhænger selvfølgelig af årstiden, men sneakers og støvler - aldrig balarinaer, stilletter, osv. Om vinteren og efteråret ser jeg gerne outfittet med et lækkert stort tørklæde.

Hvilken stil har dit et outfit til fest? Til fest går jeg udelukkende i sort, andet kan jeg ikke finde ud af. Jeg ser helst, at jeg er iført jeans og en top, men til finere lejligheder kan der godt snige sig en kjole ind i billedet i stedet. Jeg bruger gerne lidt ekstra smykker end normalt og en neutral læbestift, men stadig naturlig make-up!

Hvad er det vigtigste item i din garderobe? Shorts og sneakers. Jeg elsker at have shorts på om sommeren og vise mine brune ben frem, men sneakers holder (næsten) året rundt. Mine yndlingsmærker har altid været Nike og Asics, men Adidas er faktisk begyndt at oppe sig efter min mening ;)

Hvad synes du om accessories? Accessories er et must, hvis man er iført et kedeligt outfit. F.eks. er et fedt oversized tørklæde et must for mig. Specielt grå er min favorit farve på tørklæder - og så skal det være i en lækker kvalitet.

Hvilke trends er du vild med lige nu? Jeg elsker alle ternene - hallelujah for de soft grunge-prægede tendenser! Derudover er jeg også ret vild med nålestriberne, kamelfarven og Tommy-sokkerne i sneakers. Og så er corn rows også ret seje!

Hvad bliver dit næste køb? Da webshoppe er fyldt med udsalg lige nu, er jeg meget fristet til at klikke en masse hjem - dog sparer jeg penge op til en billet til Roskilde Festival, så dét bliver forhåbentligt mit næste køb ;)

Snake print tørklæde fra BESOS.